Billedet her er fra West Dean Gardens i England og det viser meget tydeligt hvordan klatreplanterne giver en enorm frodighed.
Da flere af klatreplanterne er forholdsvis hurtige startere er det en god måde at få lidt hurtig højde og frodighed i en helt nyetableret have. Byg f.eks. en pergola og lad roser og blåregn dække. Lad klatrehortensie vokse op af den knapt så kønne facade og kaprifolie og klematis begrønne hegnet mod naboen.